Mænd er med på moden

En stor undersøgelse af mænds modevaner afkræfter fordommen om, at danske mænd ikke går op i mode. Ifølge modeforskere er det dog stadig ofte mere nød end lyst, der driver mændene ind i prøverummene.

Gennem de seneste år har vi set en markant stigende interesse for modevarer blandt mænd. Traditionelt har mode været kvindernes område, men mændenes andel af gennemførte handler på nettet er steget med 50% siden 2008, og der er intet, der tyder på, at den udvikling ændrer sig.

Historisk set har mænds påklædning været dikteret af deres arbejdsliv. Men i dag er der stort set ingen dresscodes til at hjælpe mændene, og derfor er de ? på godt og ondt ? blevet nødt til selv at opbygge en interesse for det. Samtidig har udseende og dermed påklædning fået en øget betydning ? også i mange professionelle sammenhænge. For mange mænd handler modebevidstheden måske i mindre grad om personlig stil, men i højere grad om ikke at stikke ud ved at være håbløst klædt.