Lad os sejle ud

Corona-situationen og den verserende pandemi gør, at vi under ingen omstændigheder er tilbage til normale tilstande nogen steder i Verden. Selvom sommeren, heldigvis, gav os et lille afbræk, ja så må vi igen sande, at foråret nok kommer til at være med de samme, og måske yderligere, begrænsninger, som vi har set vinteren over. Det er derfor også højst usandsynligt, at vinterferien kommer til at byde på skiferier, påsken på storbyferier og ja sommerferien på charterferier. Man skal naturligvis aldrig sige aldrig, for i takt med at flere og flere bliver vaccineret, betyder det forhåbentlig også, at Verden kan åbne mere og mere op. Dog skal vi huske på, at forsinkelsen på vaccineleverancerne gør, at processen forsinkes, og vi må vente yderligere med at få åbnet mere op. Vi kan ikke gøre andet, end at væbne os med tålmodighed, og i det mindste glæde os over, at vi i Danmark ikke har snerten af udgangsforbud.